Hype & Maskine er navnet på min designpraksis. Jeg er hjemmesideudvikler, programmør, designer og kulturproducent og jeg er ekspert i open source CMS. Jeg tilbyder hjemmesider med stilfulde og unikke design, hvis indhold kan opdateres og redigeres gennem en helt almindelig webbrowser. Under menupunktet REFERENCER ses eksempler på arbejder, jeg har lavet tidligere. Jeg kan tilbyde kvalitet til en lav pris, blandt andet fordi jeg både kan designe og tage mig af den tekniske funktionalitet. Jeg arbejder med open source programmer, som også holder omkostningerne nede. Skriv en mail eller ring, hvis du gerne vil have et tilbud på en opgave.
Arbejder for kulturpersoner og kulturinstitutioner - og alle andre
Jeg har en særlig interesse i at arbejde for og med aktører i kulturbranchen. Jeg er selv uddannet billedkunstner fra Det Jyske Kunstakademi, så jeg kender til de behov, man har, når man som kulturperson eller institution skal repræsenteres på nettet. Jeg tager selvfølgelig også gerne imod opgaver indenfor andre brancher.
Holder til på Godsbanen
Jeg holder til på Kulturproduktionscentret Godsbanen, hvor jeg også arbejder som billedkunstner. Mit arbejdssted ligger midt i Århus, men jeg tager opgaver i hele landet. Læs mere om min billedkunstneriske praksis her www.sixtentherkildsen.dk
Jeg arbejder i et kontorfællesskab på Godsbanen
Godsbanens gamle hovedbygning set fra taget på den nye tilbygning